Domæneendelsen har først og fremmest betydning for, at din hjemmeside kan blive fundet. Derudover vil en bruger også altid se på endelsen for at finde ud af, om det for eksempel er en dansk- eller en engelsksproget hjemmeside.
Alle domæner har en endelse som .dk eller .com. Har du undret dig over, hvad det skyldes, kan det kort fortalt siges, at det er lige som at skrive postnummeret på en adresse, hvor domænet er vejnavnet. Et brev kan muligvis komme frem, hvis vejnavnet er meget sjældent, men det kommer helt sikkert frem, hvis du har postnummeret med – også selvom det er en meget almindelig adresse.
På samme måde hjælper domæneendelsen altså først og fremmest med til, at du lander på den rette hjemmeside. Der kan være stor forskel på de hjemmesider, du kommer ind på, alt efter hvad endelsen på domænet er.
Derudover hjælper domæneendelsen selvfølgelig også til en vis grad med til at klassificere et domæne. Hvis et domæne ender på .dk, vil du gå ud fra, at det er en side på dansk, du kommer ind på, mens du med en .com endelse, vil gå ud fra, at det er en engelsksproget hjemmeside.
Helt fra begyndelsen blev hjemmesider skabt med to forskellige former for endelser: landespecifikke endelser og generiske endelser. De landespecifikke endelser er selvfølgelig endelser som .dk for Danmark, .se for Sverige og .de for Tyskland. De bliver i de fleste tilfælde brugt til hjemmesider på det givne lands sprog og med relation til forhold i det land.
Der er dog undtagelser. En af de vigtigste er .nu. Det er egentlig en landespecifik domæneendelse, der tilhører landet Niue i Stillehavet. Da det blev muligt at bruge domæneendelse i andre lande, var der dog mange hjemmesider, der tog den til sig, da .nu havde en betydning på deres sprog.
Både i Danmark, Sverige, Holland og Belgien bruger vi det i betydningen nu. I Rusland og Frankrig betyder "nu" dog nøgen, hvorfor der også er en del intime hjemmesider, der bruger den domæneendelse.
Den anden form for domæneendelser er generiske domæneendelser. I starten var der kun syv af dem, hvoraf de mest kendte var .com, .org og .info. Idéen var, at endelsen skulle bruges til at klassificere hjemmesiderne, så .com blev brugt til kommercielle sider, .org blev brugt til statslige hjemmesider, og .info blev brugt til informationshjemmesider.
Siden er der kommet over 400 generiske domæneendelser. Idéen er dog stadig, at du kan bruge dem til at klassificere, hvad din hjemmeside handler om. Der er dog mange af domæneendelserne, der ikke er nogen restriktioner på, og du kan derfor bruge dem, som det passer dig.
Hvis dit ønskede domæne ikke er ledigt, kan det derfor være en god idé at se på, hvilke alternative endelser, der er ledige. Måske vil det være muligt for dig at oprette din hjemmeside med en anden endelse.
Læs her, hvad du ellers kan gøre, hvis dit domæne ikke er ledigt.
Hos ledigedomæner.dk er det vores mål at hjælpe danskerne til at blive klogere på domæner. Det er en teknisk verden, langt de færreste kender til, og det kan være svært at finde hoved og hale i den. Hvad er op, og hvad er ned?
