Hvad er et domæne? Har du undret dig over det, kan du få svaret her. Et domæne kan siges at være en adresse, der fører til en bestemt IP adresse. Domænet består af tre dele: Subdomain, Second Level Domain og Top Level Domain.
Du er sikkert stødt på ordet domæne før i forhold til en hjemmeside. Men måske er du ikke helt sikker på, hvad det egentlig dækker over. Kort fortalt er et domæne lige som en adresse. Når du taster domænet ind, kan browseren finde frem til lige præcis den hjemmeside, du gerne vil besøge.
I virkeligheden er domænet nemlig bare en genvej til at finde frem til den IP-adresse, hjemmesiden ligger på. I princippet kunne vi også skabe et system, hvor vi opgav de forskellige hjemmesiders IP-adresser, men da de består af en række tal, er det langt nemmere for dig at huske et domæne frem for at skulle huske en række tal. Derfor er alle domæner også unikke, så det er muligt at finde frem til en specifik hjemmeside.
Vores domæne er altså "www.ledigedomæner.dk". Det er rimelig let at huske i forhold til, hvis du skulle huske en talkombination på 10-14 tilfældige tal.
Når du skal vælge et domæne, er det derfor først og fremmest vigtigt, at du sørger for at vælge et, der er nemt for andre huske. Det betyder, at det ikke skal være for langt, og at det gerne må være relateret til din virksomheds navn eller det, du beskæftiger dig med. Dermed bliver det nemmere for brugerne at finde din side.
Læs mere her om, hvordan du vælger det rette domæne til en blog.
Selve domænet er altså en adresse, der leder hen til en hjemmeside. Den adresse består af tre dele:
1. Subdomain (www)
2. Second Level Domain (ledigedomæner)
3. Top Level Domain (.dk)
Når du skal vælge et domæne, vil du aldrig tænke over den første del. Dit subdomain vil altid være www, og i mange tilfælde hverken siger eller skriver du det, når du skal opgive et domæne.
De to andre elementer i domænet er derimod nogle, du bør bruge langt mere tid på at tænke over. Second Level Domain er det, dine kunder eller læsere vil kunne huske, og det er det, de vil søge efter.
Second Level Domain kan godt være identisk med andre sider, men i det tilfælde skal du så have et andet Top Level Domain for at gøre din hjemmeside unik. Ledigedomæner.com kunne for eksempel godt tilhøre nogle andre og handle om noget helt andet end vores hjemmeside.
Domæneendelsen Top Level Domain har du også i vid udstrækning mulighed for at vælge selv. Der findes landespecifikke domæneendelser og generiske domæneendelser. Henvender din hjemmeside sig primært til folk i et bestemt land, vil det mest naturlige være at bruge det lands landespecifikke domæneendelse. Er det en dansk hjemmeside, vil det altså være .dk.
Hvis du har en hjemmeside på engelsk, vil det give god mening, at du for eksempel vælger den generiske domæneendelse .com. Den blev oprindeligt brugt til at markere, at der er tale om en kommerciel hjemmeside, men bliver i dag brugt bredere end det.
Hvis du synes, at det med Top Level Domain og lignende er forvirrende, skal du bare fokusere på, at det vigtigste er, at du får valgt et domæne, der er nemt at huske. Så vil folk nemmere kunne finde dig.
Alternativt kan du læse denne artikel: Nye domæneendelser – hvad skal du vide om dem?
Hos ledigedomæner.dk er det vores mål at hjælpe danskerne til at blive klogere på domæner. Det er en teknisk verden, langt de færreste kender til, og det kan være svært at finde hoved og hale i den. Hvad er op, og hvad er ned?