Hvad koster et domæne? Det vil være naturligt at overveje, når du skal oprette en hjemmeside. Prisen på domæner varierer dog alt efter, hvilken endelse du vælger til domænet, og hvilket webhotel du vælger at oprette domænet hos. I sidste ende bør det vigtigste dog være, at du har det rigtige domæne til din hjemmeside – og ikke hvor meget det koster.
Når du skal oprette en hjemmeside, er du sikkert interesseret i at vide, hvor meget et domæne koster. Men prisen på et domæne afhænger af flere ting. Det er først og fremmest, om det er et .dk-domæne, et .com-domæne eller en helt tredje form for domæne. Altså domæneendelsen.
Derudover afhænger prisen også af det webhotel, du registrerer dit domæne igennem. Du kan ikke registrere dit domæne direkte hos DK Hostmaster, der ellers er dem, der holder styr på alle .dk-domæner. I stedet skal du registrere det hos en af deres godkendte registratorer, og det vil altså typisk være et webhotel.
Som udgangspunkt koster et .dk-domæne dig kun 60 kroner om året. Det er den pris, du skal betale til DK Hostmaster, der holder styr på alle .dk-domæner. Grunden til, at du skal betale hvert år er, at du ikke kan eje et domæne, men at du lejer det på årsbasis. Hvis du så ikke længere vil have domænet, kan du opsige det, og der vil være nogle andre, der kan købe det.
Hvis du vil have et andet domæne end et .dk-domæne, er det som regel dyrere. Et .com-domæne kommer hurtigt til at koste dig omkring 100 kroner at registrere og derefter omkring 100 kroner i årlig leje.
Vil du have en anden endelse til dit domæne, kan det dog løbe op i langt flere penge. Domæneendelserne .art og .audio koster henholdsvis 750 og 1162 kroner at registrere og derefter henholdsvis 121,88 og 1303,12 kroner at leje om året hos webhotellet Simply.com.
Læs mere om her, hvorfor det alligevel kan give mening at bruge alternative domæneendelser.
Når du skal registrere et domæne, skal du som nævnt gøre det igennem et webhotel. Det er lige meget, om du vil tage domænet i brug med det samme, eller om du bare vil gemme det til senere, så du kan være sikker på, at det er ledigt, når du vil bruge det.
Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige webhoteller tager for at registrere domænet for dig. Nogle steder betaler de det første år for dig, og du får derfor domænet helt gratis. Derefter får du en faktura fra DK Hostmaster fremover.
Der er dog også nogle steder, hvor de lægger ud for domænet for dig, men hvor du skal betale administrationsomkostninger i forbindelse med registreringen. Det kan være alt fra 29 til 99 kroner. Der kan altså være stor forskel på, hvor meget det koster at registrere domænet hos de forskellige webhoteller.
Hvad et domæne koster, bør dog ikke være det, der er udslagsgivende for, hvilket webhotel du vælger, eller endda hvilket domæne du vælger. Hvis du har fundet det rigtige domæne til din hjemmeside, vil det typisk være alle pengene værd for dig.
Hos ledigedomæner.dk er det vores mål at hjælpe danskerne til at blive klogere på domæner. Det er en teknisk verden, langt de færreste kender til, og det kan være svært at finde hoved og hale i den. Hvad er op, og hvad er ned?