Er du i tvivl om, hvor du skal købe dit .dk-domæne, kommer vi her med hele fem bud til dig. Det mest almindelige er nemlig, at du køber dit domæne igennem dit webhotel, men dem findes der jo mange forskellige af.
Vil du købe et .dk-domæne, har du i dag mange muligheder for at gøre det. Det mest almindelige er, at du køber dit domæne gennem det webhotel, du opretter din hjemmeside hos. De fleste webhoteller er nemlig godkendt til at registrere dig som ejer af et .dk-domæne, og du kan dermed slå to fluer med et smæk ved at købe både domæne og webhotel samtidig.
Måske undrer du dig over, at du ikke kan købe domænet direkte hos DK Hostmaster, der administrerer alle .dk-domæner, men det er faktisk ikke muligt. DK Hostmaster har i stedet godkendt en række registratorer, som du kan registrere dit domæne igennem. Du kan se dem alle sammen på deres hjemmeside.
Er du i tvivl om, hvordan du helt præcist skal registrere dit .dk-domæne, kan du læse mere om det her.
Når der er så mange steder, hvor du kan købe et .dk-domæne, kan det godt blive lidt overvældende for dig at finde ud af, hvor du skal gøre det henne. Her får du derfor vores fem bud på, hvilke webhoteller du bør overveje:
Dandomain.dk er et af de ældste og mest brugte webhoteller i Danmark. Du kan derfor selvfølgelig købe dit .dk-domæne igennem dem.
Det første år betaler Dandomain.dk for dit domæne. Du skal dog betale 29 kroner i administrationsomkostninger for at oprette det. Derefter får du en faktura direkte fra DK Hostmaster på 60 kroner om året for at have domænet.
Wannafind tilbyder dig de præcis samme betingelser som Dandomain.dk, nemlig at de betaler for det første år, men at du dog selv skal betale 29 kroner i administrationsgebyr. Derefter bliver du opkrævet pengene for dit domæne direkte fra DK Hostmaster.
Simply.com er et af Danmarks billigste webhoteller. Dog ikke helt når det kommer til prisen på domænet. Den ligger nemlig på 28,97 kroner for det første år. Derefter betaler du 60 kroner om året. Det er altså ikke helt så billigt som Wannafind og Dandomain.dk, men det er bestemt heller ikke dyrt.
Hos Scannet.dk betaler du 99 kroner for registrering og 99 kroner i administrationsgebyr for dit .dk-domæne. Det er derfor klart det dyreste webhotel i forhold til registrering af .dk-domæne, som vi anbefaler.
Grunden til at Scannet.dk er dyrere, er, at de tilbyder cloud hosting frem for shared hosting som de andre. Cloud hosting gør det muligt at få vist din hjemmeside hurtigere, da den har sin egen placering på en server frem for at dele med andre.
Smartweb.dk er et webhotel, der særligt henvender sig til dig, der vil have en webshop. Hos dem er det også gratis for dig at registrere dit domæne, men du skal betale 99 kroner i administrationsgebyr.
Når du skal vælge et webhotel, bør du ikke hænge dig så meget i, hvad det kommer til at koste for dig at få registreret dit .dk-domæne. Det vigtigste er først og fremmest, at du vælger et webhotel, der passer til dine behov.
Hos ledigedomæner.dk er det vores mål at hjælpe danskerne til at blive klogere på domæner. Det er en teknisk verden, langt de færreste kender til, og det kan være svært at finde hoved og hale i den. Hvad er op, og hvad er ned?